Kunstskøjteløb I Danmark er kunstskøjteløbere organiseret i Dansk Skøjte Union. Kunstskøjteløb startede blandt aristokratiet i Holland i det 17. århundrede i en evig jagt på elegance og skønhed. I dag dyrkes kunstskøjteløb i alle fem verdensdele. USA, Canada, Rusland og Ukraine har i mange år domineret verdenseliten inden for sporten. Men også Frankrig, Tyskland, Storbritanien, - og i de seneste år Japan og Kina - har løbere i topklasse. Der er fire olympiske kunstskøjteløbskonkurrencer: Individuelt for henholdsvis mænd og kvinder, parløb og isdans. Danmark stiller op i mændenes individuelle konkurrence. Ved OL i Calgary i 1988 blev Lars Dresler nr. 14. i Albertville i 1992 blev Anisette Torp Lind nr. 15. Henrik Walentin blev nr. 22 i Lillehammer. I 1994 blev Michael Tyllesen nr. 13. To programmer De individuelle konkurrencer består af to afdelinger: Det korte program og det frie løb. Det korte program varer 2 minutter og 40 sekunder, mens det frie løb for mændene varer 4 minutter og 30 sekunder, mens kvinderne har 30 sekunder mindre til rådighed. Kort program Det korte program skal indeholde et fastlagt antal elementer bl.a. springkombinationer, pirouetter og spiralserier. Disse kan udføres i vilkårlig rækkefølge efter løberens eget valg, kædet sammen af forbindende trin. Løberen må ikke udføre ekstra elementer, og forfejlede elementer må ikke forsøges igen. Programmet må ikke overskride de 2 minutter og 40 sekunder. Pirouettelignende bevægelser på mere end én omgang og spring på mere end 1/2 omgang er forbudt og regnes for ekstra elementer. Elementer, som afsluttes efter den fastsatte tid, skal regnes for udeladt med dertil hørende fradrag. Et kort program skal i første omgang inden fradrag bedømmes som et langt program, dvs. selve løbet, hastigheden, sværheden af de enkelte elementer, trin og bevægelser, der samler det hele. Der gives to karakterer, den første for den tekniske værdi, den anden for præsentationen. Det korte program tæller 1/3, mens det frie tæller 2/3 i det samlede resultat. I første karakteren indgår: a) Spring: sværhedsgraden, højden, længden, teknik, renheden i start og landing. b) Springkombinationer: Begge spring vurderes som solospring i forhold til sværhedsgraden. c) Pirouetter: Styrke og kontrol af rotationen, antal omdrejninger i den krævede position, hastig- heden af rotationen og centreringen. I springpirouetter vurderes desuden højden af springet, positionen i luften og landingen. d) Trin og spiralserier: Sværhedsgraden af trin og spiraler, glid, holdning og renhed i forhold til karakteren og rytmen i musikken. e) Sværhedsgraden af forbindende trin og bevægelser. f) Hastigheden. I anden karakteren indgår: a) Harmonien b) Variationen af hastigheden c) Udnyttelse af isen d) Lethed og renhed i takt til musikken e) Holdning og stil f) Originalitet g) Udtryk af musikkens karakter. Der gives karakter efter en skala 0-6. Hvor 0 er `ikke løbet´ og 6 `perfekt og fejlfri´. Udover de hele tal anvendes tiendedele. Karaktererne bruges af den enkelte dommer til at placere de enkelte løbere indbyrdes. Enhver fejl, der begås i de obligatoriske elementer, skal kun trækkes fra i første karakteren. Anden karakteren skal dog reduceres, når der begås fejl (f.eks. fald), der har indflydelse på programmets harmoniske eller kunstneriske udførelse. Der er ingen direkte forbindelse mellem første og anden karakteren. Kort sagt: 1) Udeladelse af elementer medfører fradrag i første karakteren 2) Fejl i udførelsen medfører fradrag i første karakteren 3) Dårlig udførelse medfører fradrag i anden karakteren En løber kan udføre alle elementerne fejlfrit og ingen fradrag få, men alligevel ende på sidstepladsen, fordi springene var for små og overroterede, pirouetterne for langsomme og i dårlige positioner, trinene for lette og hele programmet dårligt sammensat. Elementerne skal altså udføres fejlfrit men også med høj kvalitet. Friløbet Friløbet skal være opbygget af en ligelig blanding af spring, pirouetter, trin og andre friløbsbevægelser og i harmoni med den valgte musik. I friløbet bliver der lagt vægt på koreografi, udtryk og god skøjteteknik. Der bliver ikke givet ekstra for elementer vist flere gange, dette gælder dog ikke, hvis spring vises både solo og i kombination. Ved bedømmelsen gives der to karakterer, den første for den tekniske værdi, den anden for præsentationen. I første karakteren indgår: a) Sværhedsgraden af de udførte elementer (kiksede elementer bedømmes ikke, f.eks. spring landet på to fødder) b) Variationen i programmet c) Kvaliteten, renheden og sikkerheden i de udførte elementer d) Hastigheden I anden karakteren indgår: a) Den harmoniske sammensætning af programmet i forhold til musikken b) Variationen i hastigheden c) Udnyttelsen af banens areal d) Bevægelse og sikkerhed i takt til musikken e) Holdning og stil f) Originalitet g) Udtryk af musikkens karakter. Hvis et program er for kort eller for langt, dvs. udover de tilladte plus/minus 10 sekunder, skal der trækkes 0.1 i både første og anden karakteren for hvert påbegyndt 10 sekunder, der mangler eller overskrides. Skøjterne Kunstskøjtens blad er tre til fire milimeter tykt. Bladet er ikke mange milimeter længere end selve støvlen. Som den eneste skøjte er kunstskøjtens front på bladet takket, således at spring og rotationer kan udføres. Skader De primære skader er overbelastningsskader. Ryg,- ankel- og knæskader er hyppigst forekommende. Blandt parløberne opstår der en del skader p.g.a. sammenstød og fald i forbindelse med løft og kast. Brugte udtryk i kunstskøjteløb Springene er opdelt i tre grupper: * Tå-loop og Salchow - som enkeltspring udfører løberne 1/2 , som dobbelt 1 1/2, triple 2 1/2 og firedobbelt 3 1/2. * Loop, Flip og Lutz - som enkeltspring udfører løberen 1 omdrejning i luften, som dobbelt 2, triple 3 og firedobbelt 4. * Axel - som enkeltspring udfører løberen 1 1/2 omdrejning i luften, som dobbelt 2 1/2, som triple 3 1/2 og som firedobbelt 4 1/2 (dette spring er endnu ikke set forsøgt i konkurrencer).